Mange taler om innovation, og langt de fleste lande i den vestlige verden har en målsætning om at satse på innovation. Vi opfindere gør noget ved tingene og skaber produkterne.
Jeg har identificeret 10 megatrends, som er med til at påvirke de rammer, som en opfinder arbejder under:
1. Stigende politisk fokus inden for innovation og et stort politisk ønske om, at vi skal være mere innovative i fremtiden. Spørgsmålet er, hvordan vi gør dette i praksis. Det er nemt mål at sætte sig, men en stor udfordring at gennemføre i praksis.
2. Flere og flere støtteordninger til konsulenter og væksthuse, som skal hjælpe innovative mennesker. Udfordringen er, at mange af dem, der skal hjælpe opfindere og andre innovative mennesker har begrænsede erfaringer inden for området. Der er meget fokus på, hvordan man kan levere en standardpakke med x antal timer i, men det er ikke den hjælp, vi har brug for.
3. Konsolidering af brancher. I dag bliver flere og flere virksomheder konsolideret for at skabe globale spillere inden for en branche, hvor det drejer sig om stordrift. Udfordringen er, at kreative kræfter ofte har det svært i en stor virksomhed, hvis primære fokus er indtjeningen i indeværende kvartal eller år. Dette åbner op for partnerskaber mellem den store virksomhed og den lille opfinder.
4. Der er ikke et organiseret kapitalmarked inden for penge til klassiske opfindere, som satser på andet end IT, biotek og alternativ energi. Alle taler om vækstsektorer og virksomheder, men måske de glemmer og overser de muligheder, der ligger i sektorer uden for de fokussektorer, som alle lande satser på.
5. I EU arbejder man på at skabe det indre marked og nedbryde handelsbarrierer, samt at reducere omkostningerne forbundet med at drive forretning på tværs af EU. Inden for en lang række områder er det gået stærkt, og omkostningerne forbundet med at etablere sig på nye markeder er blevet begrænset betragteligt. Det gælder bare ikke på patentdomstol.
6. Et stigende antal virksomheder, der krænker ophavsretten og patenter. Der har aldrig tidligere været så mange sager om krænkelse af rettigheder og patenter som i dag. Det koster mange penge og tager meget lang tid at forsvare sig. Derfor kommer opfinderne nemt til kort, når virksomhederne udnytter deres størrelse til at kvæle sine modstanderne i omkostninger til advokat og rådgivning.
7. Virksomheder, der ser på innovation som noget, de køber. I biotekbranchen er innovation blevet en handelsvare som store medicinal virksomheder køber for at fastholde eller udbygge deres markedsposition. Vi ser et stigende antal virksomheder, som enten køber ideer eller virksomheder op for at styrke deres produktprogram, samt den innovation som er fundamentet for deres virksomheds succes i fremtiden.
8. Partnerskaber mellem virksomheder og innovative mennesker. Der er flere store virksomheder, der har erkendt, at de har svært ved at holde på innovative medarbejdere. Nogle af disse virksomheder tilbyder, at de innovative medarbejdere kan etablere deres egen virksomhed i samarbejde med andre innovative mennesker og med deres gamle arbejdsplads som investor.
9. Virksomheder, som tilsidesætter arbejdet med innovation for at tilfredsstille aktiemarkedernes krav om høj indtjening her og nu. Det koster penge at udvikle nye ideer, og det tager tid. Spørgsmålet er, om mange af de virksomheder, der sparer på innovationen, bliver nødt til at købe konkurrenter op for at kunne fastholde deres markedsposition på den lange bane? Det er dyrere end at være innovativ.
10. Et stigende antal personer med drømmen om at skabe en innovativ virksomhed. Men som samtidig har svært ved at få den støtte og selvtillid, der skal være til stede, når man vil kommercialisere en god ide. At være opfinder er sjovt, men det er også hårdt, svært og meget dyrt frem til det punkt, hvor man har skabt en kommerciel succes.