Jeg er ikke politiker og jeg tænker derfor ikke i stemmer.
Men jeg er opfinder og jeg tænker derfor i vilkår.
Nemlig de vilkår som danske idefolk, opfindere og andre kreative mennesker har at arbejde under i Danmark. Jeg er også medstifter af Opfinderforeningen.dk.
En forening som ikke bærer noget politisk budskab og som heller ikke modtager nogen former for støtte fra hverken det offentlige eller fra private organisationer.
Jeg hører ofte opfindere omtalt som: Georg Gearløs, Ole Opfinder eller ”opfinderen af den dybe tallerken”.
Dette er et levn fra gammel tid, hvor man troede, at den lokale landsbytosse og opfinderen nok var én og samme person.
Nogle mennesker har en opfattelse af, at en opfinder er en gammel mandsperson i hvid kittel og halvlangt gråt hår, der arbejder i sit laboratorium med noget, som normale mennesker ikke kan forstå, før der lige pludselig kommer en eksplosion inde fra laboratoriet og: Vupti – så er der skabt noget nyt!
Intet kan være mere forkert!
Også et arbejde
At være opfinder er i dag et arbejde som at være smed, landmand eller cand. scient.
Og hvem siger at en kvinde ikke kan være opfinder eller et barn for den sags skyld?
At være opfinder er at prøve at finde nye veje, nye løsninger, at være kreativ og måske kunne finde frem til nye emner, som tilfredsstiller nye behov der skabes i industrien, landbruget eller fiskeriet eller måske i hjemmet eller på sygehusene.
At være opfinder et arbejde, der skal tages seriøst ligesom alle andre typer af arbejde.
For alt udført arbejde ønsker man at få en betaling eller en aflønning og det ønsker opfinderen selvfølgelig også.
Ofte har han eller hun arbejdet i måneder eller år og brugt friværdien i huset eller har stødt hovedet mod kreditloftet i banken for at få sin idé ført igennem til patent. Et patent der samtidig koster dyrt at få udstedt og at vedligeholde hen over årene.
Derfor ønsker opfinderen en aflønning for sin indsats og kan netop få det ved at sælge sit patent eller ved at få royalty af samme.
Men der er uhyggelig langt fra idéens opståen og til betaling for det færdige produkt i dagens Danmark.
Når pæren slukkes
Ikke kun er der langt; men som det er nu, er det næsten en regel, at jo bedre en idé er set ud fra et økonomisk synspunkt, jo flere kopister, – altså idétyve, – vil der optræde på scenen.
Hvad det medfører af retssager, pengeforbrug, psykisk terror og familietragedier er svært at beskrive; men det er den skinbarlige sandhed.
Opfindere i Danmark har i dag ikke den retssikkerhed, de burde have krav på.
Der er grusomme eksempler på opfindere, der har fået deres idéer kopieret af store pengestærke koncerner.
Efterfølgende retssager, – som for enkelte sagers vedkommende har strakt sig over mere end tredive år, – har malket de opfindere, – hvis ide er blevet kopieret, – for økonomiske og menneskelige resurser i en grad, så man skulle tro, at de pågældende sager ville kunne føres for Menneskerettighedsdomstolen.
Arbejdsforhold
Der er flere ting, der vil ændre vilkårene for danske opfindere, hvis Danmark går med under EU-Patentdomstolen.
Udgangspunktet for EU-Patentdomstolen er, at her må en patentsag ikke vare mere end et år, inden den finder sin afslutning.
Dette korter tidshorisonten så meget ned for opfindere, der er havnet i en tvist med en eventuel kopist, at opfinderen stadig kan bevare overblikket og have planer for den nærmeste fremtid, så man ret hurtigt kan komme videre.
En anden ting er, at dommerne vil have en høj grad af teknisk indsigt, hvilket betyder, at de selv er i stand til at vurdere en opfindelses tekniske højde uden at skulle rådføre sig med eventuelle syns- og skønsmænd eller producenter af et lignende produkt.
En dom vil derfor mere tage udgangspunkt i det tekniske end i det juridiske, hvilket vil være en klar fordel for opfinderen.
En ting som heller ikke er uvæsentlig for opfindere er, at det bliver væsentlig billigere at udtage et europæisk patent end det er i dag.
Igen en kæmpe fordel for opfinderen, fordi når hun eller han står umiddelbart foran at skulle udtage patent, så er der ofte brugt enorme summer på idéudvikling allerede.
Det kæmper jeg for
Overordnet vil en tilslutning til den Europæiske Patentdomstol give opfinderen en langt bedre beskyttelse mod kopister og en langt større tryghed og en umiddelbar følge heraf vil formentlig blive, at langt flere tør gå i gang med den eller de idéer, der så længe har ligget i en dyb tornerosesøvn i skrivebordsskuffen, netop fordi det bliver meget lettere og mere problemfrit at få sin idé sikret og effektivt beskyttet.
Sandheden om idéerne i de danske skrivebordsskuffer er jo nemlig, at der er rigtig mange af dem.
Kan et ja til EU-Patentdomstolen få idéerne eller i det mindst nogle af dem ud at arbejde til gavn for arbejdspladser, produktionen, eksporten og velfærdsgrundlaget i Danmark, så må man sige, at vi som nation er godt kørende.
I Danmark bruger vi hvert år milliarder af skattekroner til udvikling af idéer og disse store beløb må vi betragte – ikke kun som en udgift eller omkostning – men i langt højere grad som en investering i fremtiden og fremtidig indtjening.
Når vi så samtidig har en mulighed for at beskytte disse idéer grundigt, så er det ikke så svært at stemme ja den 25. maj.
I skolerne lærer vi vore børn og unge at være kreative, opfindsomme og innovative sammen med, at vi også sørger for, at de lærer at begå sig i et mere og mere globaliseret samfund ved for eksempel at lære engelsk, spansk eller kinesisk.
Som mor gør jeg meget ud af at lære min halvvoksne datter at beskytte sig selv. Hun skal lære at beskytte sig mod lommetyve, at beskytte sine ejendele, at beskytte sig i trafikken og sågar at beskytte sig, hvis hun har sex.
Det er en vigtig del af livet, at kunne få beskyttelse mod forholder der kan true.
Jeg føler det som en fornem pligt som opfinder at oplyse om vigtigheden i, at alle stemmeberettigede danskere forstår, hvorfor vi er nødt til at stemme ja til en tilslutning til Den Europæiske Patentdomstol.
Det gør vi for at beskytte danskerne og Danmark.
For at beskytte opfinderen.
For at beskytte idéen.
For at beskytte en fremtidig indtjening
Hvis du stemmer ja, bidrager du til at vi – og i særdeleshed vore efterkommere – kan få gevinst af de idéer, der skabes nu og ikke mindst i fremtiden.
Jeg håber med disse ord, at have sået et frø til at den danske befolkning med et ja vil bidrage til gode muligheder og fremtidsudsigter for vore børn og vores fælles eftertid.
Det er sagt så tit, at den vigtigste råvare danskerne har, er den, der sidder bag pandebenet.
Aldrig har dette udsagn været mere aktuelt end netop nu, – op til den 25. maj.
Så derfor: Stem JA til Den Europæiske Patentdomstol!
Det glemte lager, af Vivi Aakjær